• Jeg blev mindet om en lille historie idag, som fortæller meget – men med rigtige få virkemidler. Den historie vil jeg gerne dele med læsere af denne blog. Det er min egen version af en velkendt historie og den kan formodentlig fortælles bedre.

    Der var engang en elefant. Den var del af et cirkus og imellem forestillingerne blev den lænket til en pæl i jorden. Det kan undre de fleste hvordan en elefant kan være lænket til en stolpe i jorden, når nu en elefant kan løfte hele træer og dens rødder med. 

    Denne elefant havde siden den var lille, blevet  bundet til en sådan stolpe. Dengang kæmpede den en brav kamp for at slippe væk fra denne stolpe og sine lænker, men var ikke stærk nok som lille elefant. Som tiden gik vænnede den sig til tanken om at det ikke var muligt at slippe for lænken. Den lærte at acceptere at den var begrænset af denne lænke og at der ikke var noget at stille op.

    Da den blev ældre fulgte denne accept med og elefanten accepterede sin lænke. Den kæmpede ikke længere og lænken blev ved med at begrænse den.

    Det er ikke fordi jeg vil coache læseren, men  historien er god og kan være med til at minde os om at mange af de begrænsninger vi sætter os selv, kan vi overkomme meget let. Især som iværksættere kan vi komme ud for situationer som udfordrer vores verdensbillede. Så er det godt at kunne huske tilbage og spørge sig selv om man er en lænket elefant.

    Posted by admin @ 22:03

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *